Supply Chain Manager med ambitioner

Vil du være med til at opbygge HOVMAND A/S’ nye Supply Chain-afdeling?

Vi har tredoblet omsætningen de seneste fem år og fortsætter væksten med høj hastighed. Vi leder efter en målrettet og ambitiøs Supply Chain Manager, der kan motivere egne medarbejdere og samtidig bidrage til at holde tempo og gejst i alle hjørner af organisationen.

 

HOVMAND er verdens førende producent af løftevogne

Vi leverer innovative løsninger til en bred vifte af internationalt kendte virksomheder indenfor medicin, fødevarer og fremstilling. Vi har ambitioner om at udbygge vores førerposition med løsninger, der kan udbrede brugen af vores produkter betydeligt – og vi er stolte af netop at have modtaget den danske regerings pris som Årets Digitale SMV.

Hovmand har succes med en ambitiøs og international vækststrategi og oplever et stærkt stigende salg med en eksportandel på over 80 %. Vi udvikler, markedsfører, sælger og monterer selv vores løsninger og får produceret komponenterne hos dygtige underleverandører.

Hovmand har 52 medarbejdere, hvoraf 15 sidder i vores salgsselskab i München. Vi bor i dag i Sorø, men er ved at være færdige med opførelsen af vores nye hovedsæde i Køge, hvortil vi flytter i maj 2019.

Supply Chain management er central i vores strategi om at styrke Operations

Du får ansvaret for at samle og udvikle vores logistik, indkøb og lager til en slagkraftig enhed. Du vil være bindeleddet mellem underleverandører og virksomhedens value stream.

Du får ledelsesansvar for tre medarbejdere. Du refererer til vores COO og indgår i Operations’ ledergruppe. Du og dit hold vil være ansvarlige for den daglige disponering, rammeaftaler, leverandøraudits, varemodtagelse, lagerstyring m.m. Jeres input er salgsordrer og forecast og det er dit ansvar, at varerne er til stede i montageafdelingen, når de skal bruges.

Som Supply Chain Manager skal du

  • udvikle og implementere strategi og KPIer for det nye Supply Chain i samarbejde med Operations’ ledelse
  • løbende kostoptimere samt udvikle og optimere Supply Chains processer
  • styre og varetage materialestrømmen mellem leverandører og montageafdeling og sikre at kvalitet og leveringstider overholdes

Du trives med at arbejde både på strategisk og operationelt niveau. Du kan træffe strategiske beslutninger og arbejder målrettet for at drive projekter fremad og i mål.

Du har uddannelse indenfor supply chain management og du har relevant erfaring indenfor logistik, indkøb og lagerstyring. Da jobbet indeholder ledelsesansvar, er erfaring med ledelse, rekruttering og udvikling af medarbejdere ligeledes en afgørende faktor.

Du er nået langt i din karriere, og du har ambitioner om at tage yderligere et skridt for at få indflydelse og selv skulle træffe de afgørende beslutninger, der former en virksomheds fremtid.

Du er dygtig til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt. Du behersker engelsk på forhandlingsniveau og har kendskab til tysk og/eller er indstillet på at forbedre dit tyske

Du vil få en afvekslende dagligdag og blive en del af et ambitiøst team, hvor vi hjælper hinanden

Den samlede stab er en god blanding af indgående erfaring med vores produkter og processer og en betydelig tilgang i de seneste år af nye medarbejdere, nye kompetencer og et nyt syn på sagen.

Vi har en flad organisation, og der er meget kort fra ide til beslutning og eksekvering. Vi har en kultur, hvor vi både har det sjovt og arbejder fokuseret.

Vi tilbyder en attraktiv løn, der sammensættes efter nærmere aftale.

 

Interesseret?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte rekrutteringskonsulent hos Jobindex Mette Markussen på 72 45 91 47.

Send din ansøgning hurtigst muligt via nedenstående link. Ansøgninger, der ikke er sendt via linket, kommer ikke i betragtning.

Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Søg jobbet online